I Snitteriet Studio arbejder vi med grafiske tryk i vores værksted i Skanderborg. Vi holder snittecaféer og workshops, men tilbyder også private arrangementer eller DIY snittekits, hvor du kan lave dit eget snit og få det trykt på lækkert kobbertrykspapir – lige til at putte i en ramme og hænge på væggen.
Træsnit skal være sjovt, afstressende og gerne lidt skævt - og så må man godt kunne se at alt er håndlavet med kærlighed.
Saml familie eller venner, kollegaer eller naboer, og hold en social og kreativ dag, hvor I snitter jer til jeres egen kunst. Det er en hyggelig aktivitet både til fødselsdag, polterabend eller som teambuilding. Med et enkelt motiv og træsnittets grafiske udtryk er det overraskende nemt at få et smukt resultat. Ved snittearrangementer tager I naturligvis del i hele processen og er også med til at trykke, mens vores DIY-snittekits kører efter princippet: I snitter - vi trykker. Sammen bliver det kunst. På den ægte, uperfekte måde.
Efterårets Tour de Bibliotek er en sand sprinter - Snitteriet Studio's linocut-workshop på Silkeborg, Odder og Videbæk bibliotek er udsolgt og vi er allerede begyndt at glæde os til nogle hyggelige, kreative dage ude i landet.
Når vi ikke er ude i landet med vores rullende værksted, holder vi workshops i Skanderborg. Søndag d. 8. okt. hygger vi med linocut, søndag d. 11. november er der plantryk på programmet og som noget helt nyt holder vi søndag d. 3. december en workshop i kapafix-billedkunst m 3D effekt :) Der er stadig ledige stole på alle datoer, så måske er det her, du skal kreere dine homemade julegaver og for en gang skyld være i god tid :)
I september er vi ude i landet med forskellige workshop. Find os på Klimafolkemødet i Middelfart 1. september, til Pap & Papir Festivalen i Vejle d. 9 og i Kulturhuset til Skanderborg Kulturaften d. 22.
Det er ikke sidste gang, jeg laver træsnit med drengene! Jeg havde ærligt talt ikke troet, at de ville kunne sidde så længe og snitte, men roen sænkede sig bare, og så fulgte hyggen, fortroligheden, snakkene, grinene – alt det, der er magisk i samtale med ungerne. Både drengene og jeg var virkelig overraskede over hvor hyggeligt, det er at lave træsnit, og vi har alle nydt det meditative i arbejdet – eller som, ungerne siger: ”det er mega satisfying”.
Super hyggelig, lærerig og farverig dag. Lotte og verner var fantastiske til roligt at vejlede, inspirere og guide gennem hele processen fra de første skitser, snitteriet og tilsidst med selve trykket. En magisk dag og jeg kommer snart igen.
Helt fantastisk kursusdag om collografi hos Snitteriet Studio med den kreative gruppe Verner og Lotte, der åbner deres hjem for kurser i forskellig slags tryk. Dygtige og meget engagerede læremestre med utrolig hyggelig og hjemlig atmosfære. Kursus kan arrangeres for 6 personer. Mine bedste anbefalinger.