
OM SNITTERIET
Familybusiness :)
En december dag hvor vi var samlet om kreative udfoldelser, kom ideen til os. Vi ønsker at gøre det sjovt og nemt for alle at lave deres egen kunst og til det er grafik et fantastisk udgangspunkt.
Grafisk tryk er noget vi selv har fundet meget glæde i, både fordi det er hyggeligt at samles om, men det kan også virke meditativ og afstressende.
At lave sin egen kunst sætter tankerne fri. Du hygger dig undervejs og ender med et stykke unikakunst, som ingen andre har.
For os er det vigtigt at komme lidt væk fra skærmene og i stedet skabe noget konkret med hænderne, mens resten af verden er glemt - for en stund. Det er mindful kreativitet, og fascinerende at opleve, hvordan ting kan opstå ud af et par enkle snit og bevæge sig i snirklede retninger og ad ukendte stier.
Vi går op i at højtryk, dybtryk og plantryk skal være sjovt, afstressende og gerne lidt skævt. Man må gerne kunne se at alt er håndlavet med kærlighed.
De kærligeste hilser Frida, Lærke, Lotte og Verner