snitteriet studio

HOW TO SNITTE

1: Valg af motiv. Brug gerne lidt ekstra tid her til at udvikle eller finde et motiv. Det kan være en stregtegning I selv har begået eller måske en, I har tyvstjålet fra et barn i familien. I kan også lade jer inspirere af magasiner, et gammel postkort eller måske af noget mere abstrakt som mønstre fra naturen, fra frugter eller dyr. Selvom du tegner af efter et udklip, bliver dit træsnit unikt, for ingen snitter helt på samme måde. 



2: Overfør motivet til pladen. Tegn direkte på din træplade eller overfør dit motiv ved at ligge overførselspapiret mellem motiv og træplade. Tegn herefter motivet op med en kuglepen. Du kan med fordel lave en test, så du ved om du tegner hårdt nok og har vendt papiret rigtigt. Optegn det endelige motiv med sprittuschen, så du bedre kan overskue, hvor du skal snitte. Alt det du tegner op, er det du IKKE skal snitte væk. Beslut også om baggrunden for motivet skal snittes helt væk eller om der skal være et mønster. Hvis der indgår tekst i motivet, så vær opmærksom på at dette spejlvendes.



3: Snitteriet går i gang. Forsøg dig lidt frem med de forskellige snittehoveder, alt efter hvor tynd/tyk dine snit skal være. En varieret stregtykkelse giver liv til motivet og det kan også skabe dynamik, hvis snitteretningen ændres undervejs. Snit kun områderne væk, hvor du ikke har tegnet med sprittuschen. Husk at snitte væk fra dig selv og væk fra motivet. Vi anbefaler at en voksen hjælper børn under 12 år, da redskaberne er skarpe og skal kunne kontrolleres.

4: Vælg farve og antal tryk. Når hele snitteriet er færdig, skal du vælge en farve og det antal tryk, du kunne tænke dig. Du udfylder sedlen på bagsiden af dit snit, så vi ved, hvad du ønsker. Som udgangspunkt er der bare 1 tryk med i prisen, men er dit mesterværk så godt, at du vil have flere tryk, er der også mulighed for det, dog max 10 tryk i alt (pris pr. ekstra tryk på papir er 40 kr, mens ekstra tryk på mulepose er 100 kr.). Har du på forhånd tilkøbt en ekstra snitteplade, er det jo bare at gentage processen. 



5: Pak dit færdige træsnit og snittekittet tilbage i pakken. Sæt returlabel på og send det hele tilbage til os. Vi trykker dit motiv på kobbertrykspapir i A4 format - det er dobbelt størrelse af selve motivet, så der kommer luft og ro om motivet. Vi sender naturligvis både tryk og træsnit tilbage til dig, når det er færdigtrykt. Ventetiden er ca. en uge, alt efter hvor hurtigt fragten er frem og tilbage.



6: Du modtager dit tryk. Sådan! Dit mesterværk er klar til at komme i ramme og blive hængt op. Rammerne, du kan bruge, er almindelige A4 rammer, som kan købes i de fleste byggemarkeder, interior-butikker og også i de større supermarkeder. Hvis du vil ramme dit snittebræt ind, arbejder vi lige nu på at lave en how to video, som viser hvordan du gør. Opdateres snares. 


God fornøjelse med snitteriet!

SE OGSÅ VIDEOEN HER

HVAD KAN VI HJÆLPE MED?

FIND OS PÅ INSTAGRAM OG FACEBOOK

Privacy policy

OK